Sidder du godt derhjemme? Eller overvejer du at udskifte de gamle møbler med nyere modeller? Så kan du her læse om, hvilke stoletyper, der lige nu er blandt de mest populære. Hvis du vil have ekstra inspiration, kan du klikke forbi denne hjemmeside, hvor du finder alt fra lounge stole til taburetter – alt sammen i stilrene og lækre materialer.

Gyngestol

Gyngestolen har efterhånden været populær i et par år, og det ser ud til at fortsætte et godt stykke tid endnu. Den er især populær blandt børnefamilier, da den egner sig godt til både amning og godnathistorielæsning. Derudover er den perfekt til en hyggelig stund med en bog eller en kop te.

Bænk

Flere og flere vælger at placere en bænk i hjemmet, fordi den på en gang er praktisk og flot. Den kan for eksempel udsmykke entreen og fungere som assistance, når skoene skal af og på. Mange stiller den også i soveværelset eller i stuen. Der er mange muligheder og en bænk passer ind i de fleste rum.

Barstol

Barstole er på mange måder en klassiker. Stolen er fortsat populær og bruges ofte i køkkener for at skabe et hyggeligt og indbydende samtalemiljø. Stolene findes i mange afskygninger, og du kan vælge netop den model der matcher dit hjem bedst.

Puf

Puffen har for alvor fundet sin plads på markedet og er et populært møbelvalg. Mange vælger puffen, fordi den har en praktisk funktion, men samtidig pynter i rummet. Med en puf bliver det ekstra afslappende at sidde i lænestolen eller sofaen, fordi man kan smide benene op. Den kan også bruges som en ekstra siddeplads, når det kniber med plads. Puffen er desuden nem at flytte rundt på, og nogle modeller give endda mulighed for at opbevare småting inden i den. En moderigtig og smart løsning, der ikke kræver meget plads.